Månedsarkiv: oktober 2014

Efterårsstorm

(26.10.2014) I tirsdags og resten af den forgangne uge kostede bøgerne i “den permanente” hos Vangsgaards i Fiolstræde igen 5 kr. Og endnu engang gav det forhold anledning til, at jeg har slæbt alt for mange bøger med hjem. Nærmere betegnet 43 bøger i tirsdags og 25 i onsdags, alles zusammen 68 volumes!

Det er klart for mange. Jeg har allerede fået bogbunker på stuegulvet her i min midlertidige lejlighed på Finsensvej, udover de 2 reoler jeg også har fyldt op. Og vi skal jo flytte tilbage til Nitivej igen engang i beg. af 2015. Hvis jeg da får råd! Netop Torsdag i denne uge fik jeg pr. eMail fra Frederiksberg kommunes advokater meddelelse om, at kommunen i princippet afviser at betale hovedparten af mine flytte- og opbevaringsudgifter!

Mine flytte- og opbevaringsudgifter er p.t. og i.t.v. løbet op i nærheden af 50.000 kr. Så det skal såmænd nok komme til at passe, hvad jeg qua min normalt veludviklede intuition skønnede, dengang byfornyelsen/genhusningen for et par år siden blev vedtaget og bekendtgjort. Nemlig at den historie meget muligt ville komme til at koste mig i omegnen af 100.000 kr! ( http://blocnotesimma.wordpress.com/2013/07/25/byfornyelse-og-horingssvar/ )

Så når det i loven hedder, at det offentlige i forb. med en byfornyelse, som her omhandlet, skal afholde lejernes flytte- og genhusningsudgifterne, bør man så ikke naturligt eller måske endog nødvendigvis stille sig det spørgsmål, om der vi ikke her har et ret klart tilfælde af magtmisbrug fra Frederiksberg kommunes side? (eMailens ordlyd kan ses nedenfor).

Den pågældende sagsbehandler L.T. meddeler ganske vist, at “Jeg har godtgjort dig de udgifter, du har haft i forbindelse med, at du har valgt at fortage din egen fraflytning fra Nitivej, jf. de bilag du har fremsendt”. Hvad dette konkret indebærer er imidlertid uklart (der er i skrivende stund ikke indgået betaling på min konto). Antageligt sigter hun til nogle mere eller mindre ligegyldige småudgifter á la “søm, skruer og persienner”, og altså næppe til en udgift på over 4000 kr for flyttekasser, hvoraf de fleste jo er opmagasineret!

Jeg må iøvrigt umiddelbart indskrænke mig til at bemærke, at så vidt jeg har fornemmet efter rundspørgen i flyttemiljøet, så ville en flytning af alle mine ting fra “der til her og tilbage” komme til at koste mellem 50.000 og 100.000 kr. Når jeg ikke umiddelbart kan præcisere det nøjere, skyldes det primært, at det ville være umuligt at pakke og flytte såvel min bogsamling, min fotohistoriske samling som møbler og bogreoler etc PÅ EEN GANG. Det ville være ganske umuligt under de trange pladsforhold, hvorfor en 100% prof. flytning må antages at være blevet MEGET dyr. Men måske kan vi få lejlighed til at kommentere lidt mere på Frb. kommunes dispositioner i genhusningssagen i et kommende indlæg.

Da jeg under barberingen så mig selv i spejlet før jeg gik på gaden i fredags, kunne jeg forresten godt se, at jeg trods alt var en smule stram i betrækket. Og af selvsamme årsag kunne jeg beklageligvis heller ikke formå mig til at invitere A. på en tår Café-kaffe, da jeg tilfældigt (?) løb ind i hende på Falkoner Alle nogle timer senere. Det samme gælder for Peter, som jeg ganske tilfældigt (?) løb ind i på biblioteket lidt senere igen, og som ville byde på en kaffetår i Frederiksberg centeret. Jeg benytter her lejligheden til at beklage overfor de to unge mennesker, hvoraf i det mindste den ene havde en smuk solbrændt teint netop hjembragt fra Israels middelhavssol.

Jeg skal iøvrigt idag vare mig for at opliste titlerne på alle 68 5-kroners bøger erhvervet denne begivenhedsrige sidste uge med sommertid, så meget mere som en god del (måske omved 25%?) er tænkt som gaver til slægt og venner. Men jeg må dog naturligvis nævne nogle få stykker (her som sædvanligt i mere eller mindre tilfældig rækkefølge).

1. THE IMPOSSIBLE EUROPEANS. Af Luigi Barzini. London, Weidenfeld & Nicholson, 1983, 267 s.

Bogen er i hardcover udgave og næsten som ny, med org. omslag. Forf., der er årg. 1908, præsenteres på omslaget som “one of the world’s most distinguished journalists, the wisest and wittiest of Europe’s chroniclers …”, samt “Barzini combines historical research with acute first-hand observation.”

Han har været regelmæssig bidragyder til blade som New York Times, New York Review of Books, Encounter og The Spectator. Altså formodentlig en udpræget main-stream writer, hvis produktion som sådan ofte kan være blevet forholdsvis hurtigt forældet. De 7 kapitler hedder: The Elusive Europeans. The Imperturbable British. The Mutable Germans. The Quarrelsome French. The Flexible Italians. The Careful Dutch. The Baffling Americans.

For de, der i særdeleshed interesserer sig for det 20. årh. historie, tror jeg dog bogen kan være ganske læseværdig.

2. CRACKING THE DA VINCI CODE. samt

3. ILLUMINATING ANGELS AND DEMONS. Begge af Simon Cox, og begge udg. af Michael O’Mara Books, London 2004, hver på 160 sider. Og begge eksemplarer i softcover, antageligt ulæste. (Den sidstnævnte bog er dog snavset med en fedtet substans på omslaget).

Som også tidligere nævnt læser jeg ikke skønlitteratur, og har selvsagt heller ikke læst Brown’s Da Vinci Koden eller Angels & Demons. Men det kan meget vel tænkes at jeg, såfremt jeg får tid, vil læse begge disse små bøger fra ende til anden. Forf. synes nemlig at være fagligt velfunderet i hele den lidt “spooky” verden, som i nyere tid vistnok blev (gen)åbnet med bogen DET HELLIGE BLOD OG DEN HELLIGE GRAL af Henry Lincoln et al.

Virkeligheden er som bekendt altid mere fantastisk, mystisk og ufattelig end selv den mest talenterede romanforfatters fantasi, og der er unægtelig en hel del fantastiskt og mystiskt i den her omhandlede genre. Den p.t. mest interessante titel i genren er tænkeligt Laurence Gardners BLOODLINE OF THE HOLY GRAIL (London 2001/2003, 454 s.), som jeg var så heldig at finde hos Paludan’s i Fiolstræde forleden til den rimelige pris af 200 kr. Den er ellers ikke nem at finde antikvarisk, og jeg kom for skade at forære et tidligere eksemplar (fundet hos Vangsgaard for et par år siden) til min bogorm-grandnevø. Dog vistnok mere eller mindre omsonst, idet den nykonfirmerede unge mand savner – meget rigtigt naturligvis – kildeangivelser!

4. PRACTICING HISTORY. Selected Essays by Barbara W. Tuchman. New York, Ballantine Books, 1981, 306 s.

Der er tale om en ny og ulæst, stor paperback. Den am. historiker B. Wertheim Tuchman, f. 1912, er sagtens mest kendt for den populære A DISTANT MIRROR, omhandlende den sorte død og Frankrig i 14. årh. Jeg har den naturligvis liggende (tænkeligt i flere eks.?), men har endnu ikke læst den. Men jeg er måske også mere til Essays, og vil ganske sikkert læse een eller flere af de her omhandlede bidrag. F.eks. “Biography as a Prism of History (1978)” eller “What Madrid Reads (1937)” eller hendes omtale af “Kissinger: Self-Portrait (1979)”.

Det var min plan at gengive en smagsprøve fra den iøvrigt meget korte (knap tre sider) reportage fra Madrid. Men bogen er så stiv i ryggen at jeg vistnok vil være nødt til at knække den, såfremt den skal ligge åben her ved siden af the typewriter.

5. THE MARCH OF FOLLY. From Troy to Vietnam. Af Barbara W. Tuchman. New York, Ballantine Books, 1984/5, 447 s.

Måske er dette hendes mest originale bog? At læse om menneskelig dårskab kan jo være underholdende, omend det godt kan blive lidt deprimerende, når det er i så stor målestok som her. Man kan jo ikke lade være at tænke på nutidens dårskab i den store målestok: Fukushima, krig i Ukraine, The Large Hadron Collider osv, osv.

Man kunne måske karakterisere hendes bog som et supplement eller en update til A SHORT HISTORY OF HUMAN STUPIDITY af hendes landsmand (forgot his name, sorry), så vidt jeg husker udkommet omkr. 1930?

6. REJSE I ENGLAND. Af Steen Eiler Rasmussen. Kh, Carit Andersens Forlag, 1951, 237 s.

Pænt og velholdt, indbundet eksemplar for en flad femmer! Forf. må være en af vore bedste kendere af England, og jeg glæder mig til at stifte nærmere bekendskab med bogen. Måske endnu mere interessant end hans tidligere omtalte bog om London fra 30’erne. Desværre “kun” illustreret med forf. egne tegninger, jeg havde meget foretrukket fotos.

7. MELLEM SKOV OG SUND. Af Steffen Linvald. Kh, Berlingske Forlag, 1962, ca. 115 s.

En nydelig lille bog med undertitlen: NOGLE NORDSJÆLLANDSKE EXTERIØRER FRA FORRIGE AARHUNDREDE MED LYSTSTEDER OG LANDSLOTTE. Min interesse for bogen skyldes nok tildels, at jeg fra mit 15.-27. år boede i Hørsholm kommune. Forf. er søn af dav. rigsarkivar Axel Linvald, og bror til den tidl. omtalte Gunde Linvald. Historikeren Steffen Linvald er mærkelig nok hverken optaget i Biografisk Leksikon eller (så vidt jeg kan se) i den Blå Bog.

8. TANNE. MIN SØSTER KAREN BLIXEN. Af Thomas Dinesen. Kh, Gyldendal, 1974. 125 s.

Egentlig var bogen tænkt som en gave. Men da jeg har oplevet Karen Dinesen i levende live (omend tænkeligt kun en enkelt gang), nærmere betegnet gående på Rungstedvej i retning fra Rungstedlund til Rungsted Torv en smuk sommerdag, antageligt 1960 eller 1961 (hun døde vist i 1962?), vil jeg nok selv skimme lidt i bogen først. Hun var en lille, spinkel og elegant mørkklædt dame dengang, som skelede bifaldende til den solbrændte unge mand med bar overkrop, som cyklede forbi hende på vej ned til Rungsted Søbadeanstalt.

Forøvrigt har jeg endnu ikke besøgt museet på Rungstedlund, noget som jeg må forsøge at indhendte ved lejlighed. Jeg benytter her anledningen til at give et par faktuelle samt også et par anekdotiske oplysninger om Rungsted og Hørsholm i 60’erne.

Vi flyttede til Rungsted i 1960 og boede det første år i en førstesals klublejlighed i en gammel patriciervilla JOMSBORG, beliggende midt for Rungsted Torv. Villaen lå lige ved siden af Landmandsbankens endnu eksisterende filianbygning, men blev revet ned i beg. af 60’erne. Vi havde udsigt over Rungsted Torv og by, samt fra den store fælles altan ned ad Rungstedvej.

Men vi var jo flyttet til Rungsteds lyksaligheder fra en stor villa lige ved Gudenåen i en midtjysk købstad, og min far ville sikkert gerne have haft sit eget hus igen. Jeg husker jeg var med ham ude at se på nogle huse i Rungsted. Bl.a. kostede en nybygget villa på Sophienbergvej siger og skriver 70.000 kr (no kidding), og et meget stort gulstenshus på en hjørnegrund lige ved banen på Bolbrovej kostede 90.000 kr! (der er vistnok lægehus idag?). Dog kunne min far og hans samleverske ikke enes om arrangementet, og de og vi kom i stedet til at bo i hver sin nyopførte lejlighed i Hørsholms centrum.

En af de øvrige klublejligheder i Jomsborg beboedes af en enlig mor og hendes med mig jævnaldrende søn Iver, som blev min sidekammerat i realklassen i Hørsholm realskole. Han var beslægtet med tre af lærerne, nemlig vores dansklærer, matematiklærer og historielærer, men desværre blev han ikke som jeg optaget i første gymnasieklasse i Rungsted Statsskole, hvorfor vore veje skildtes allerede i beg. af 60’erne. Det var jeg faktisk meget ked af, Ivar var et venligt og musisk menneske, og som sådan i en vis modsætning til min faktiske sidekammerat i alle tre gymnasieår, hvem jeg desværre ikke var på bølgelængde med. Noget som utvivlsomt fik betydning for mit udbytte af undervisningen. For endskønt jeg var no. 1 i klassen i alle tre gymnasieklasser, blev jeg kun med nød og næppe no. 2 til studentereksamen.

Vores historielærer i realklassen var den bekendte lokalhistoriker H.C.Rosted, hvem jeg har besøgt på Kammerrådensvej sammen med Ivar en enkelt gang. Rosted har som bekendt skrevet meget om Hørsholm og især Hørsholm slot, og var forøvrigt efter min erindring et overordentligt kultiveret og venligt menneske.

Jeg er først i de seneste år blevet opmærksom på, at der for omtrent 100 år siden kuriøst nok var tradition for, at der optoges rel. mange Thybo’ske elever på Rungsted Statsskole, som jo tidligere var en kostskole.

Det ville have været en kær pligt at nævne denne eller hin elev eller lærer fra Rungsted Statsskole, for så vidt der havde været tale om udprægede personligheder. Men hermed lå det vistnok og ial fald så vidt jeg kunne se dengang ikke alt for gunstigt. Dog vil jeg nævne vor udmærket dygtige og elskværdige dansklærer hr. Worsøe, samt naturligvis ikke mindst vor usandsynlig flotte samt dygtige og venlige fransklærerinde frk. Thiersing. Samt endvidere en klassekammerat, Skjalm Frølund, statsskovdirektør Frølunds begavede søn, som desværre døde fra os allerede i 2. gumnasieklasse. Han var en superintelligent, kultiveret og venlig ung mand, har tænkeligt været for god til denne verden. Min bedste skolekammerat i gymnasieårene hed Niels Piper, han var fotointeresseret ligesom jeg. Vi besøgte bl.a. den vistnok første fotomesse i Danmark, som fandt sted i Falkonercentret i 1962. Jeg husker jeg vandt en farvefilm på min indgangsbillet, hvormed jeg tog mine første farvebilleder.

9. BREVE FRA JULIUS LANGE. Udg. af P.Købke. Kh, Det Nordiske Forlag, 1902, 347 s. samt medindbunden
BREVE FRA JULIUS LANGE – EFTERSLÆT. Udg. af P.Købke, Det Nordiske Forlag, Ernst Bojesen, 1903, 72 s.

Indbundet i et privat, noget slidt halvlæderbind. Forf. er årgang 1838 (-1896) og er nevø af historikeren Fr. Paludan-Müller.

Jeg har (naturligvis) ofte nok haft lejlighed til at skimme i Julius Lange’s kunsthistoriske afhandlinger, hvoraf jeg endog vistnok ejer 2 stærke bind (som p.t. er pakket ned). Men trods forf. imponerende viden og stilistiske færdigheder må jeg indrømme, at hans tankeflugt aldrig rigtigt har fænget hos mig.

Efter nu igen af have haft lejlighed til at grunde lidt over årsagen hertil, så tror jeg det måske kan hænge sammen hans udtalte mangel på humor (aka mangel på religiøsitet, disse to begreber er vistnok langt hen ad vejen synonymer, forudsat ordet religiøsitet som her kun er brugt i betydningen “en mere eller mindre udpræget samhørighedsfølelse med kosmos” – altså udover det snævert jordiske. F.eks. i en Zecharia Sitchins udlægning, men det blot anført som et eksempel).

Hermed være ikke sagt, at forf. ikke er læseværdig, absolut ikke. Blot at hans åndsflugt forekommer en lille smule verdslig, jordbunden og materialistisk og derfor i længden en smule flad og trættende, i det mindste som oplevet af undertegnede ringhed.

10. BATTLE ABBEY – And the Battle of Hastings. Udg. af English Heritage – Historic Buildings and Monuments Commission 1984. Et stort smukt illustreret hæfte på omtrent 25 s.

Der er tale om en episode og periode af Englands historie, som danske og øvrige normanner er sovset godt og grundig ind i. Alene af den grund er bogen naturligvis interessant for danskerne. Ydermere er det bragte billedmateriale både fænglende og lærerigt. Den på siderne 16-17 afbildede rekonstruktion af Battle Abbey er ganske enkelt overvældende, der har været tale om et enormt anlæg. Som antageligt vil være helt ukendt for de fleste danskere?

11. MUNKSGAARDS BIBEL LEKSIKON. Oversat og red. af Østergaard Petersen fra “Elseviers Encyclopedie van de Bijbel”. København/Odense, 1964. 303 s.

Det drejer sig om en lille og i udstyrelsen i høj grad ydmyg bog. Men det glemmer man ganske, så snart man tager bogen i brug, og jeg vil egentlig kalde bogen uundværlig for alle kulturhistorisk interesserede lægfolk. Der findes helt givet større og nyere (eller ældre) værker med det samme sigte. Men jeg tvivler på, at nogen har gjort det væsentligt bedre i forhold til den alm. brugers behov. Et par eksempler (med mine supplerende spm. i dobbeltparantets):

– MASSA. Israelitisk araberstamme (1. Mos. 25.14), som sandsynligvis var bosiddende i nærheden af Den persiske golf.

– HAGGADA. (hebr. fortælling) er samlingsnavnet for rabbinernes homelitiske værk. Gennem det blev folket på en populær måde undervist ved hjælp af historiske fortællinger, anekdoter, lignelser og legender, ligesom Halacha gør det på en mere videnskabelig, kasuistisk måde. Eksempel på H. findes i såvel Gamle- som Ny Testamente. ((spm.: Hvad betyder homelitisk – findes ikke i gyldendals røde fremmedordbog?)).

– KALDÆER. Normader af aramæisk oprindelse, som kommende fra den syriske ørken omk. 900 f.Kr. besatte den sydl. del af Babylonien og antog det babyloniske sprog og kultur. Efter denne tid tragtede de efter herredømmet over Mesopotamien, som de nåede 626 f. Kr. under deres konge Nabopolassar (625-604), grundlæggeren af det Nybabyloniske rige. Fordi Abraham ifl. 1. Mos. 11,18 stammede fra Ur i Kaldæa, bliver israeliterne regnet blandt kaldæernes efterkommere (Jud. 5,6).

12. THE OWNERSHIP OF CULTIVATED LAND. Af Gudmund Hatt. Kh, Munksgaard, 1939. 22 s. samt 2 kort.’

Den i sin tid fremtrædende kulturgeograf Gudmund Hatt af mine bedsteforældres generation (1884-1960) blev bl.a. kendt for sin hypotese om, at plovens opkomst skyldes behovet for kunstvanding. Han afslutter sin ovennævnte lille undersøgelse således:

“It seems to me that an unbiased mind, examining the mass of ethnological evidence, must come to the result that community ownership and personal ownership of land are both ancient, perhaps equally ancient. In a well balanced culture, these two forms of ownership live side by side, supplementing each other in a sort of harmony.”

—————————–

(fortsættes)

Bilag: (eMail fra Frederiksberg Kommunes advokater, dateret 23.okt.2014, med relevante forudgående mails)

Hej G.P.

Kommunen kan ikke godkende dit ønske om økonomisk kompensation i forbindelse med opmagasinering af flg. årsager:

Du er genhuset i en lejlighed, der er ca.48m2 større end din oprindelig lejlighed, og alene af den grund er du ikke berettiget til at få opmagasineret dit indbo. Endvidere har du ikke tidligere givet udtryk for, at det var noget genhusningen/ kommune skulle bekoste. Du har fra sagens start oplyst, at dit indbo var opmagasineret og ikke på noget tidspunkt givet udtryk for, at det var en udgift du forventede at Kommunen skulle bære.

Hvis Kommunen skulle kunne godkende en udgift på opmagasinering, skal genhusningen forinden godkende udgiften og stedet. Der skal fremsende 2 tilbud og ud fra det fremsendte, udvælger genhusingen hvilken opmagasinering der kan benyttes. Dette gives der kun tilladelse til, såfremt man bliver genhuset i noget, der er væsentligt mindre end det, man kommer fra.

Jeg har godtgjort dig de udgifter, du har haft i forbindelse med, at du har valgt at fortage din egen fraflytning fra Nitivej, jf. de bilag du har fremsendt.

I forbindelse med hjemflytningen er du meget velkommen til at kontakte Frederiksholms Flyttefirma og aftale hjemflytning med dem. De kan kontaktes på telefon nr. 4017 3333.

Skulle du ønske at benytte et andet selskab til at fortage din hjemflytning, bedes du fremsende 2 skriftlige tilbud , hvoraf genhusningen vælger hvilken udbyder der får opgaven.

Genhusningen har ikke modtaget anden information end, at man forventer at det er muligt for jer at vende hjem ca. 1. marts 2015.

Det er normal kutyme at der gives 30 dage til at flytte hjem hvilket vil sige, at sidste forventet dag i genhusningslejligheder bliver 31. marts 2015.

Jeg skriver ud til alle beboerne når jeg for fået bekræftet hjemflytnings datoen af bygherre. Dette ske typisk 1 mdr. før hjemflytningsdatoen.

Med venlig hilsen

L.T.

Genhusningsrådgiver

Advokatfirmaet I. København

Fra: G.P.
Sendt: 23. oktober 2014 10:05
Til L.T.
Emne: Re: SV: Genhusnings-flytning – regninger.

Hej L.T.

Jeg savner en info fra dig ang. dit møde med Frb. Kommune i anledning af nedenstående korrespondence.
Hvis Du allerede har svaret mig, er jeg i givet fald kommet for skade at slette det, og i så fald bedes Du venligst gentage.

Hvordan går det med genhusnings-tidsplanen. Kan Du sige noget om hvornår vi på nuv. tidspunkt forventes at skulle rykke tilbage?

Venlig hilsen
G.P.

—– Original meddelelse —–

Fra: L.T.
Til: g.p.
Dato: Ons, 27. aug 2014 10:26
Emne: SV: Genhusnings-flytning – regninger.

Hej G.P.

Jeg bekræfter hermed at havde modtaget dit brev vedr. dine udgifter.

Din anmodning vil blive behandlet i forbindelse med vores næste møde med Frederiksberg Kommune medio september.

Med venlig hilsen

L.T.

Genhusningsrådgiver

Advokatfirmaet I. København

Fra: G.P.
Sendt: 25. august 2014 18:05
Til: L.T.
Emne: Genhusnings-flytning – regninger.

Hej L.

Jeg har idag postet et brev med nedenstående samt div. fotokopier.

Jeg har fået jeres adresse af G-overbo, håber den er korrekt.

Ellers bedes Du venligst rykke mig i løbet af ugen.

Venlig hilsen

G. P.

G P 26.8.2014
Finsensvej
2000 Frederiksberg

Fa. I.

Kbh.

Att. L.T.

Hej L.

Jeg håber sommerferien nu er godt overstået, og vil benytte lejligheden til at sende dig nogle regninger.

1. Selve flytningen fra Nitivej og hertil er sket udelukkende ved egen hjælp samt hjælp fra venner og bekendte. Ingen ville have noget for hjælpen!

2. Det drejer sig altså om selve transporten, mens kasser er ekstra. Jeg vedlægger regning (i fotokopi) af de kasser, jeg har købt, og som også faktisk er hvad jeg har brugt (dog havde jeg yderligere nogle genbrugskasser):

I alt 460 kasser for i alt 4332,20 kr hos Harald Nyborg, incl nogle få utensilier: 2 flyttetæpper, 2 persienner, 2 hængelåse, 1 sækkevogn og 1 rullevogn, jf. regningerne. (3 uvedkommende poster på i alt 173,45 er fratrukket, markeret med minus).

Det drejer sig om 140 senior (60 cm) kasser og 320 mindre bogkasser. Som sagt er alle flyttekasserne taget i brug, godt og vel endda.

3. Som jeg måske har nævnt telefonisk, har den billige flytning alene kunnet lade sig gøre, fordi jeg var heldig at kunne leje 2 opbevaringsrum i umiddelbar nærhed af Nitivej. Det drejer sig om

4. Et ca. 16-18 m2 baglokale med lys og varme 2000 Frederiksberg (Lokalets gadedør ligger ikke ret langt fra min gadedør på Nitivej). Husleje incl. lys og varme er 2917 kr md. brutto. Lejekontrakt i kopi vedlagt.

5. En garage, beliggende i gården til Godthåbsvej , uden lys og varme. Husleje 1000 kr md. Kontr. Vedl.

Jeg ville finde det naturligt, om Frb. Kommune refunderer opmagasineringen helt eller devist, idet mindste i genhusningsperioden (d.v.s. for mit vedkommende fra 1.maj 2014, uagtet jeg har lejet lokalerne fra ca. 1.10.2013).

Dette fordi en meget mere omstændelig og bekostelig større flytning til Finsensvej derved kunne undgås.

Jeg har i sept. md. 2013 indhentet på 15000 kr (incl. moms) for læsning (men ikke pakning af kasser) af 2 stk 21 fods containers, som den erfarne flyttemand som besøgte mig mente mine ting kunne være i.

Tilbudet omfattede læsning af containere samt flytning til lager. (men ikke leje af lagerplads). En aflæsning her på stedet ville vel koste nogenlunde det samme?

Hvilket så ville skulle gentages ved tilbageflytning, i alt formentlig mindst 50.000 kr. Det svarer for øvrigt nogenlunde til den husleje, jeg skal betale for mine opbevaringslokaler i 12 mdr. Dog skal bemærkes, at jeg p.g.a. tiltagende svagelighed næppe ved egen kraft alene vil kunne klare tilbageflytning af den forholdsvis lille del af mit bohave, som jeg har medbragt til Finsensvej (jeg ville gætte på en flytning til ca. 5000 kr brutto?).

Har Du spørgsmål må du venligst kontakte mig. Jeg har fået jeres nye adresse af min tidl overbo G. (ps. Min telefonsvarer virker tilsyneladende ikke!)

Venlig hilsen

G. P.
(undskyld de blå streger, printerproblemer!)

(Update nov.2014) Frederiksberg kommunes advokater har nu ialt anvist lidt over 5400 kr som flyttegodtgørelse. Dette udgør åbenbart kompensation for flyttekasser og div. småting. Men de fleste flyttekasser er jo anvendt til det nu opmagasinerede indbo, så der synes at være en logisk glitch i det juridiske resonnement? Kommunen har, som det fremgår af foranstående, blankt avist at afholde afgifter til lokaleleje i forb. med opmagasineringen (p.t. minimum ialt ca. 28.000 kr).

Begrundelsen herfor er nogle, ret luftige forekommer det mig umiddelbart, spisfindigheder vedr. misligehold af mine angivelige pligter med hensyn til alm. modus operandi i forb. med genhusningen. Nogle krav, som jeg bestemt ikke mener man har gjort mig bekendt med forlods, hverken mundtligt eller skriftligt. Jeg erindrer i al fald ingenting herom.)

__________________________-

Posteres tillige på http://blocnotesimma.wordpress.com

Giv en kommentar på twitter @gamleboeger

Sverige, Oh Sverige.

(6.10.2014) I årene 1973-1983 boede jeg i Helsingborg samtidig med at jeg arbejdede i Købmagergade resp. Anker Heegaardsgade i København. Sverige var dengang et rart sted at være, endnu i ’83 var der tale om det nok som bekendte “folkhemmet”, hvor man forsøgte og også langt hen ad vejen formåede at behandle hinanden hensynsfuldt og ordentligt.

Sverige er i så henseende, som bekendt, meget forandret idag. Jeg skal vel vare mig for at forsøge en generel analyse af samfundsudviklingen i Sverige i de sidste 30 år, som jeg næppe nok har fulgt med i, og skal kun omtale et par forhold, som for mig stadigvæk har en vis praktisk betydning.

Jeg har indtil for omtrent et halvt år siden flere gange om året besøgt Helsingborg. Dels måske lidt nostalgisk, dels fordi Helsingborgs nordlige bydele er meget smukke og særdeles fotogene.

Og dels fordi jeg i alle årene siden jeg i 1983 flyttede tilbage til Danmark har bibeholdt min sparekassekonto i Sparbanken samt en bankboks-aftale med banken (jeg har også svensk personnummer). Jeg har ganske vist næsten aldrig haft mere end nogle få tusind kr. stående på kontoen. Derimod har jeg stadigvæk et større antal antikke eller gamle messingobjektiver o.lign. liggende i bankens bokslokale.

Allerede omkr. 1970 begyndte jeg at fotografere med et gammelt pladekamera, der for øvrigt var af en temmelig primitiv type. Det foregik med glasplader, kunne endnu købes dengang. Jeg husker f.eks. at en portrætfotograf i Frederikssund i 1971 på min forespørgsel oplyste, at “vi bruger som regel glasplader”.

Først et par år senere fik jeg mit første messingobjektiv. En stor og meget flot convertible Rectilinear fra Taylor, Taylor and Hobson, fundet hos en marskandiser i Brønshøj. Den var for stor til at jeg kunne bruge den på mit primitive kamera, men så meget desto mere lejlighed havde jeg jo til at vende og dreje den i hånden og beundre den smukke håndværksmæssige udførelse af “instrumentet” – som man tidligere også sagde.

Pø om pø fandt jeg lidt flere forskellige typer af gamle objektiver, og jeg erfarede snart, at man kunne lave de skønneste farvebilleder, også med enkle og prisbillige typer.

Således kom det sig, at jeg fik interesse for at skrive noget om mine praktiske erfaringer med gamle objektiver. Dels med de relativt få jeg allerede havde samlet, men også sigtende på hvad jeg måtte finde i den nære fremtid. Dengang var der jo ikke noget der hed internet, og jeg gik ud fra som en selvfølge, at skulle jeg have noget offentliggjort, så måtte det blive i bogform.

Men det ville utvivlsomt indebære, at der skulle være tale om en seriøs afprøvning, undersøgelse og afhandling om et større antal forskellige linsetyper, hvis jeg skulle gøre mig håb om at finde en forlægger.

Ergo måtte der, dels i betragtning af min beskedne økonomi og dels p.g.a. at jeg havde fuldtidsarbejde i P&T, let blive tale om en 5-årsplan. Og af hensyn til de meget store vanskeligheder jeg som ubemidlet – og uden eBay og Den Blå Avis! – i almindelighed havde haft med at finde og erhverve de gamle linser, besluttede jeg at leje en bankboks i Sparbanken i Helsingborg og opbevare det meste af min beskedne samling dér, for at afvente at tiden modnedes.

Og faktisk ligger det meste af samlingen stadigvæk der, hvor den er blevet lagt for omved 35 år siden og senere. Jeg har af mange forskellige praktiske årsager desværre aldrig følt at have haft lise og muse til at begynde udarbejdelse af “min bog”, og i mellemtiden er jeg vistnok blevet overhalet indenom!

Omend jeg nok ikke helt har opgivet håbet endnu. Det ligger imidlertid sådan, at med digitaliseringen af fotosporten er det blevet let og derfor også interessant for rigtig mange kunstnerisk interesserede fotografer at eksperimentere med fotografering med gamle linser, både i sort-hvid og farve.

I 1980’erne lavede jeg bl.a. en del optagelser på Agfachrome planfilm, som jeg selv fremkaldte i badeværelset. Det tog præcis 2 timer pr. optagelse, hvis man altså gerne ville se den ene optagelse før man lavede og fremkaldte den næste. Hvortil kom tørretiden.

Men timerne er nu blevet til sekunder med digital fototeknik, og der foregår ergo en meget ivrig og udbredt eksperimenteren med alle mulige typer af gamle fotoobjektiver mange steder i verden.

Sparbanken i Helsingborg hedder nu Swedbank. Den tidligere Sparbanken ejedes, formoder jeg, af sveriges sparekasser, og kunne måske til dels sammenlignes med den tidligere Fællesbank for danmarks sparekasser? Men vistnok især p.g.a. nogle store og delvis uheldige kreditforretninger i Østeuropa måtte sveriges sparekasser sælge ud, og banken ejes nu så vidt jeg ved af Cooperative Förbundet i Sverige.

Der skete samtidig en sammenlægning med en anden svensk sparekasse og navnet ændredes efterhånden til Swedbank. Så vidt jeg har forstået, er Swedbank nu en ren investerings- og forretningsbank uden antydning af sparekasse-ånden over sig. Den nuværende, mangeårige generaldirektør er da også i.h.t. svensk dagspresse Wall-Street orienteret for så vidt som han har haft ry for gerne at bringe en af Wall-Streets arketypiske storinvestorer, Carl Icahn, ind som medejer af de selskaber han har ledet.

Jeg tror faktisk jeg tilfældigt har set den pågældende direktør i Helsingborg-afdelingen ved en lejlighed, idet han da vistnok gik forbi min “ventestol” sammen med en række ledere. En smuk, intelligent og kultiveret mand, utvivlsomt. Formanden for banken, en smålandsk bondesøn, er vistnok tillige formand for Cooperative Förbundet. Sidstnævntes formodentlige jordnære common-sense i forb. med bankdirektørens utvivlsomme faglige dygtighed udgør sikkert en stærk ledelse, og Swedbank er da også på rekordtid blevet en af Sveriges top-3.

Bankens lokaler er nu også fuldkommen forandrede i forhold til “Folkhemmets” ånd. Sparbankens lokaler var dengang meget venlige, og typisk svensk helt gennemgående designet og udført i lyse, bløde træsorter. Mens der nu er tale om mørke og hårde ting udført i mørkfarvet sten, stål og glas.

Jeg har nu ikke følt mig dårligt behandlet i Swedbank, uagtet jeg naturligvis kun er en ganske lille kunde, mindre end ubetydelig. Men det generer mig derimod unægtelig temmelig meget, at SÄPO synes at mene at de har et udestående med mig, og tilsyneladende helst ser, at jeg ikke besøger Sverige og Helsingborg.

Da jeg med sikkerhed ved, at jeg ikke har og ikke kan have noget som helst direkte, legitimt mellemværende med SÄPO, kan deres holdning givetvis kun forstås, hvis der forudsættes en utidig, og altså maliciøs indblanding fra PET/Mossad/CIA.

Med andre ord: Har PET/Mossad og co. henvendt sig til sine venner i SÄPO med en anmodning om at chikanere mig i Helsingborg?

Jeg kan oplyse, at jeg flere gange er blevet passet op af agenter i Helsingborg. Den ene gang var der ganske oplagt tale om SÄPO medarbejdere: To yngre, svenske mænd iagttog mig på den McDonalds i Helsingborg, hvor jeg som regel plejer at spise en burger inden jeg tager hjem (den ene i lang, grå frakke, den anden i grøn, militær drejlsjakke).

De var forøvrigt – i modsætning til visse andre personer, som næppe har været SÄPO folk – ingenlunde truende, provokerende eller på anden måde ubehagelige. De optrådte tværtimod, vistnok typisk for svenske politifolk, professionelt og hverken venligt eller uvenligt.

Lidt mere maliciøs og som en potentiel farlig agent provocateur opfattede jeg derimod en ældre herre, som jeg oplevede vistnok ved mit næstsidste besøg i bankens bokslokale for omtrent et årstid siden.

Han havde – meget usædvanligt, jeg har i det mindste gennem mere end 30 år aldrig set noget tilsvarende – anbragt sig umiddelbart ved indgangen/trappegangen og bredt indholdet af sin boks ud på et lille derværende bord. Guldure en masse, som han på den mest muligt åbenbare og påfaldende måde holdt op foran ansigtet og tilsyneladende betragtede nøje. Uafbrudt, under mit flere minutter lange ophold i lokalet.

Jeg opfattede intuitivt, at såfremt jeg havde sagt blot eet ord til vedkommende – hvilket var MEGET fristende i betragtning af det usædvanlige og overfladisk set nærmest lidt komiske skue(spil) – så ville der, tror jeg, formodentlig være sket omtrent følgende: Han ville råbe vagt i gevær – at jeg havde blandet mig i hans ophold i lokalet – at han følte sig truet – at han følte at have været udsat for et potentielt overfald og/eller røveriforsøg!

Og banken ville blive nødt til at kontakte politiet, som ville arrestere mig, og kontakte SÄPO da udlænding, som ville undersøge mig som potentiel røver (den “forulempede” ville jo nok vise sig at være (Mossad?)agent, men hævde at være i lokalet som privatperson!). Man ville ransage mit boksindhold, og uden videre beslaglægge det som potentielt røvergods!

Jeg ville senere i bedste fald få noget af det tilbage, resten kunne let vise sig at være bortkommet – der ville naturligvis let kunne opstå diskussion om indholdet, hvad man faktisk havde forefundet: Det velkendte spørgsmål om “bevisets stilling”.

I den forb. erindres den ærede læser om, hvad jeg tidligere har oplyst om en bortkommet CD med en komplet fortegnelse over mit fotoudstyr, herunder også boksindholdet i Helsingborg. Jeg er bekendt med, at mindst een Sajan, med en til vished grændsende sandsynlighed har fået en kopi, som iøvrigt ganske sikkert er udbredt i Mossad-nære kredse, herunder naturligvis også SÄPO, CIA og PET. Man har altså haft god tid til at gennemgå den temmelig omfattende fortegnelse og udvælge hvad der helst måtte “forsvinde”.

I heldigste fald ville jeg få min frihed igen, måske efter nogle dage, – i værste fald ville jeg forsvinde i et Mossad/CIA fangehul somewhere. Som sagt, jeg følte mig meget beklemt ved situationen i bokslokalet den dag. Jeg skyndte mig ud af lokaet “med tæt sammenknebne læber” og uden på vejen så meget som at se på vedkommende, end ikke ud af øjenkrogene.

Onsdag i sidste uge aftalte jeg med min gamle overbo, GC, at vi næste dag, torsdag, i hans bil skulle køre en tur til Helsingør og videre til fods med færge til Helsingborg. Dette talte vi om i min lejlighed, ligesom jeg fortalte det til andre i telefonsamtaler. Det har altså via aflytning været velkendt i Mossad-kredse.

Natten til torsdag havde jeg en – utvivlsomt clair-voyant – drøm.

Jeg drømte, at jeg på en vej måtte vige, og halvvejs skjule mig i rabatten, for en stor sandgul bil. Den kørte forbi mig og parkerede direkte foran en port, således at den spærrede for porten. Jeg så at der umiddelbart foran nummerpladen med store tal stod 1%.

Ud af bilen kom en mand med maskinpistol. Dette skræmte mig jo noget, således at jeg forsøgte at flygte. Men så opdagede jeg en mand på min venstre side, ligeledes med maskinpistol. Og umiddelbart efter dukkede en tredje person op lige ved den anden mand. Denne tredje person var en kvinde med et raketstyr, som hun sigtede på mig med. Jeg forstod så, at jeg næppe ville kunne undgå det her omhandlede attentat. Hvorefter jeg vågnede. Det bør tilføjes, at det geografiske sted for drømmen var gammelkendt for mig.

Tolkning:

Den sandgule bil: Amerikanere i ørkenkrig, altså vel sagtens CIA resp. evt. CIA/Mossad.

De 1% betyder givetvis, at det er pengeeliten, formodentlig den amerikanske?, som har bestilt attentatet.

Den spærrede port og det velkendte landskab: Porten til Helsingborg er spærret, og Helsingborg er jo gammelkendt for mig.

Jeg må endnu engang takke for advarslen! Det er klart at jeg fandt et påskud til at aflyse turen torsdag formiddag.

Et top-professionelt attentat i den i virkeligheden lidt skumle smøge hvor Swedbanks sydlige indgang befinder sig, ville næppe vække større opmærksomhed. Man ville selvsagt så vidt mulig vælge at kidnappe, og hvorvidt min ven ville ryge med i købet eller ikke har næppe givet anledning til mange bekymringer. Han er enlig og har så vidt jeg ved ingen nævneværdig omgangskreds. Formodentlig ville højst en enkelt ældre savne ham.

Det siger vel sig selv, at SÄPO i givet fald næppe ville foranstalte andet end blot en fingeret undersøgelse?

Men under alle omstændigheder ser undertegnede ud til igen efterhånden at være blevet en varm kartoffel for CIA/Mossad for så vidt som man måske har været ude af stand til at rydde mig af vejen, trods flere års ihærdige forsøg. Dette skyldes da også dels clair-voyance og dels “naked luck”.

Jeg henviser den ærede læser til at genopfriske nogle af mine tidligere blogindlæg herom, hvoraf til turde fremgå, at man ellers har forsøgt med en hel del forskellige planer: Alm. gadekidnapning (som det ovenfor omtalte), kidnapning/mord i forb. med landligt ophold, dito i forb. med hospitalsophold, dito i forb. med militærøvelse, m.m.

Så vidt jeg ved, synes der alligevel at måtte være tale om en optrapning i forhold til tidligere planer med mig i Helsingborg. Mord eller kidnapning planlægger en (udenlandsk) efterretningstjeneste vel kun, hvis man føler at kunne have en eller anden grad af tro på at kunne påregne politisk opbakning?

Hvad den helt akutte anledning til den tilsyneladende optrapning måtte være kan jeg p.t. ikke sige noget om. Jeg er opmærksom på, at Sverige netop i disse dage har fået en ny statsminister. Men jeg kender ikke Stefan Löfvén’s holdning til efterretningsvæsenet i almindelighed og SÄPO i særdeleshed.

Umiddelbart ville man naturligvis forvente, at man som socialdemokrat ville være kritisk overfor potentielt magtmisbrug i efterretningsvæsenet i Sverige, det være sig SÄPO, PET, CIA eller Mossad. Og netop dagen efter, d.v.s. fredag i sidste uge, offentliggjorde den nye svenske regering da også – omend vistnok noget overraskende? – at man ville anerkende Palæstina.

—————–

Se også min blog http://blocnotesimma.wordpress.com

Links:

www.full-spectrum-dominance.com
www.zerohedge.com
www.washingtonsblog.com
www.enenews.com
http://aanirfan.blogspot.com
www.deutsche-wirtschafts-nachrichten.de