(11.jan.2015) Forrige søndag fik vi lejere nøglerne til vores nu moderniserede lejlighed på Nitivej, som vi kan begynde at flytte tilbage i næstkommende torsdag.

Ikke desto mindre mente jeg det legitimt at besøge de tvende hollandske bogudsalg her i byen også i indeværende uge, hvor bøgerne har kostet 5 kr både i Fiolstræde og Helligåndshuset.

I fredags hjembragte jeg derfor en større bunke bøger fra Vangsgaards, hvoraf de fleste dog allerede nu er pakket og klargjort til den forestående flytning. Jeg har derfor kun 2 titler liggende her foran mig, som jeg vil omtale om lidt. Jeg vil dog forinden lige nævne, at jeg idag søndag hjembragte 12 stk 5-kroners bøger fra det nu afsluttede udsalg i Helligåndshuset (ved Forum Antikvariats foranstaltning), jf. nedenfor.

1. DR. JOHNSON OG HANS MUNTRE ENGLAND. Af Mogens Knudsen. ASA’s forlag, Slagelse, 1945. 200 s.

Der er tale om et pænt hæftet eksemplar, uopskåret og altså ulæst. Min interesse for forf. skyldes mest hans virke som banebrydende leksikograf. Hans store engelske ordbog, udarbejdet i årene 1747-55, gjorde ham berømt i sin samtid som “dictionary-Johnson”. Desværre har jeg aldrig haft lejlighed til at se eller bruge ordbogen (omend den sikkert findes i førsteudgaven på Det Kgl. Bibl.?).

Men Johnson har åbenbart haft andre talenter end ordbogsforfatterens. Bogens 13 kapitler (foruden bibliografi) har overskrifterne: Myten om Dr. Johnson – Opbrud fra Lichfield – Grub Street – Borger i London – Litterær Karriere – I Vennernes kreds – James Boswell, Esq. – Selskabsmanden Johnson – John Bull og den følsomme Smag – Adel og Borgerskab – Politisk Gæstespil – Filosoffen paa Rejse – Sidste leveaar.

Om forfatteren, den senere forlagsdirektør for Gyldendal, Mogens Knudsen (årg. 1919) skriver Jens Kistrup i Dansk Biografisk Leksikon bl.a.: (Men) ellers har han i sin skribentvirksomhed fortrinsvis dyrket mindre aktuelle emner på grænsen mellem litteraturhistorien og kulturhistorien – bl.a. i “Dr. Johnson og hans muntre England”, 1945 (ny lidt ændret udg. 1964)”.

“Samtidig blev der i 60erne og 70erne tale om en øget politisering af litteraturen hvad der satte sig spor i forlagets almindelige udgivelser, men specielt i dets litterære tidsskrift Vindrosen”. Måske tør det formodes, at den “ny lidt ændrede udg.” ligeledes er gjort lidt mere politisk korrekt efter tidens krav? Men den her foreliggende 1. udg. skulle altså i så fald måske være den ægte vare.

2. FORFATTERBOGEN. Udg. af Dansk Forfatterforening. Nordisk forlag, Kh, 1898. 132 s. Hæftet.

Af de knap 30 kapitler og afsnit kan nævnes:

Om H.V.Kaalund hjemme og ude. Af S.Schandorph – Fra min Ungdom. Af Thor Lange – Lidt Litterær topografi: Hanherrederne. Af Johan Skjoldborg – Sydfyn. Vesterskjerninge og Omegn. Af Peder R. Møller – Fra et sogn i Nestvedegnen. Af Niels K. Kristensen.

Men der er som sagt meget andet, og mange ville sikkert kunne finde noget af interesse. Iøvrigt kan bogen næppe være vanskelig at finde, idet oplaget var ikke mindre end 3200 exp.

Fra Helligåndshuset hjembragte jeg idag søndag bl.a..

3. RELIGIONERNA I HISTORIA OCH NUTID. Af Helmer Ringgren og Åke V. Ström. 5. udg. Stockholm, Verbum, 1957/1970. 490 s., (hvoraf 23 s. register). Helshirting (forlagsbind?).

Fra forordet citeres (idet jeg gengiver de for vort tastatur besværlige svenske dobbeltvokaler ved de tilsvarende danske æ og ø):

“Efterføljande framstællning av værldens alla religioner har allmænfattlig form men gør anspråk på att vara en sammanfattning av det innevarande vetenskapliga forskningslæget på de olika områdena. Att i denna specialiseringens tid ge ut en sådan bok med endast två førfattare, ær utan tvivel ett djærvt føretag, men vi har tagit risken hærvidlag i førhoppning om vissa vinster i fråga om enhetlighed och samsyn.”

Der synes umiddelbart at være tale om en både indholdsrig og praktisk oversigt, som næppe lader noget derhen hørende begreb ubehandlet, og som altså sikkert er meget brugbar som opslagsbog, også takket være det omfattende register (og litteraturhenvisninger). Desværre er eksemplaret noget indstreget.

4. MELLEM FRANSKE KAMMERATER. UNGDOMSERINDRINGER af Wm. Carstensen. København, 1894, Ernst Bojesen, 319 s., smukt indb. i halvlæder.

Søofficeren, politikeren og forfatteren William Carstensen, f. i Algier 1828, d. 1909, omtales i Dansk Biografisk Håndleksikon bl.a. således (v. kontraadmiral Garde):

“Han deltog i begge slesvigske krige, 1864 på “Hejmdal” ved Helgoland. Som ung så han sig vidt om i Verden i fransk og russisk orlogstjeneste, og erhvervede sig ret enestående sprogkundskaber og erfaring. Han var en fuldendt verdensmand, men bag det soignerede og verdensmandsmæssige ydre bankede der et varmt hjerte, hvilket mangen menig, der har tjent under ham, med glæde vil bevidne. – I 22 år var han chef for Kadetskolen og ledede som en beundret chef de vordende søofficerers uddannelse. Desværre for marinen blev han politiker. – Han øvede en livlig forfattervirksomhed og har udgivet flere fornøjelige, velskrevne bøger, dels noveller, dels memoirer.”

Jeg gengiver nogle få af kapitlernes overskrifter:

Hvorledes jeg kom i fransk tjeneste – På vej til Toulon – Præsidentens besøg i Toulon – I Rio Janeiro – Valparaiso – En Mineby – Krimkrigen nærmer sig – Angrebet på Petropavlovsk – San-Francisco.

Man ser, at forf. ganske rigtigt har været vidt omkring.

5. H. TAINE – SA VIE ET SA CORRESPONDANCE. Correspondance de jeunesse 1847-1853. Paris, Hachette, 1902, 372 s. Slidt halvlæder med Studentersamfundets stempel.

I sidste indlæg omtalte jeg H. Taines bog om den romerske historiker Titus Livius. Det foreliggende 1. bind af værket indeholder, bortset fra en halv snes sider med indledning, udelukkende breve vedr. tidsrummet ca. 1847 – ca. 1853.

De fire afsnit har overskrifterne L’ENFANCE ET L’EDUCATION – L’ECOLE NORMALE – L’ANNEE DE PROFESSORAT – RETOUR A PARIS-SOUTENANCE DES THESES.

6. THOMAS CARLYLE. Af Paul Hensel. Stuttgart, 1901, Frommanns-Hauff, 212 s. Pænt indb. i halvshirting (forlagsbind?).

Første side af Kapitel 1. har overskriften ANFÄNGE og begynder således:

“Thomas Carlyle wurde am 4. Dezember 1795 zu Ecclefechan (Grafschaft Dumfries) in Schottland geboren. Seine Familie war urspruenglich auf der englischen Seite der Grenzlinie angesessen, aber deshalb Carlyle nicht als Schotten ansehen zu wollen, waere ungerechtfertigt. Auf beiden Seiten der Grenze sass derselbe zaehe, ausdauernde, wortkarge menschenschlag, der alle Kennzeichen der Schotten des Tieflandes zeigt und sich von den englaendern fast noch mehr unterscheidet als von den gaelischen Bewohnern der Hochlande.

“Wie seine Sprache, die in Wortschatz und Aussprache sich viel mehr an das Deutsche anlehnt, als es das englische mit seiner verhaeltnismaessig starken Beimischung normannisch-franzoesischer Worte thut, so ist auch der Volkscharakter viel freier von fremden Bestandteilen und hat sich die eigenart des niederdeutschen Stammes reiner bewahrt.

“Die roemische Kultur hat hier weniger sichtbare Spuren zurueckgelassen; die normannische Invasion hat bis hierhin nicht gebrandet. In den Jahrhunderte langen Kaempfen gegen das uebermaechtige England einerseits, die raeuberischen Bewohner des Hochlandes andererseits, im Kampf mit dem kaerglichen Boden, der so sehr von den gesegneten Fluren Englands absticht, wuchs hier en trotziges, arbeitsames und sparsames Geschlecht empor, das von der Welt wenig Freude und wenig gueter zu erwarten hatte, und dem die puenktlichtste Pflichterfuellung, die schweigende ergebung in den Willen gottes zur zweiten natur wurde.”

Bogen er sat med alm. latinske typer og er pæn og velholdt, uden indstregninger. Men tysksproget, videnskabelig litteratur er åbenbart nu MEGET mindre efterspurgt end i mine gymnasieår.

7. GADS DANSKE BIBEL LEKSIKON. Red. af Eduard Nielsen og Bent Noack. Kh, 1981. Hæftet i 3 bind, ialt lidt over 1200 sider.
(Udgivelsen forekommer tillige indbundet i 2 bind).

Værket er jo ingen sjældenhed, og vil være kendt af mange. Det er en selvfølge, at den lange liste af højt kvalificerede forfattere (ialt 26) giver ordentlig besked i de for langt størsteparten signerede artikler. Som eksempel kan anføres (med udeladelse af bibelhenvisninger):

FØNIKS. En havn på sydsiden af Kreta. Under Paulus’ rejse til Rom søgte man forgæves denne havn for at overvintre. Havnens nøjagtige beliggenhed har ikke kunnet fastslås (ej signeret).

FØNIKSFUGLEN. Er en fabelfugl af orientalsk (ægyptisk) herkomst. Som hellig fugl i Heliopolis blev den tidligt sat i forbindelse med solguden RE og kom til at spille en ikke ubetydelig rolle i det gamle Ægyptens religiøse forestillinger. I den græske overlevering fremhæves den særlig som den fugl, der opstod af faderens aske og levede længe (500 år hos f.eks. Herodot) en forestilling, der også synes at gå tilbage til Ægypten. I det hebr. ord HOL mener man (især den jødiske tradition) at finde en hentydning til Føniksfuglen. (Sign. JPA – professor, dr.phil. Jes Peter Asmussen).

Uagtet værket ofte ses på udsalgene, og ofte indbundet, er det dog alligevel meget at få for 15 kr.

8. 101 DANSKE BILLEDKUNSTNERE. Udvalgt og fotograferet af VIGGO RIVAD. København, 2004, Palle Fogtdal (upagineret). Kasseret biblioteksbog, men pæn og velholdt.

Jeg har truffet Viggo Rivad et par gange i det københavnske fotomiljø, men kender ham iøvrigt ikke personligt. Han var vist udelukkende Leica-fotograf, og jeg formoder alle de her foreliggende 101 sort-hvide portrætbilleder er Leica-optagelser.

Billederne er gengivet omtrent i 18×24 cm, et foto på hver side og uden tekst udover den portrætterede kunstners navn. Bagerst er den enkelte kunstner omtalt efter Blå-Bog koncept i alfabetisk rækkefølge, altså med kun rent faktuelle oplysninger.

Man kunne derfor godt savne en kort karakteristik af den pågældende kunstner af en kompetent kunstkritiker. Men alligevel har bogen stor værdi som opslagsbog, når man måtte ønske konkret oplysning om en af de omtalte kunstnere.

Udover Viggo Rivad selv, der er afbildet som bogens nr. 101, er der vistnok kun optaget 4 fotografer, nemlig.

FIE JOHANSEN – som jeg iøvrigt ikke kender. Hun oplyses at være eller have været fotolærer på bl.a. Fatamorgana.

KIRSTEN KLEIN – den bekendte Leica-landskabsfotograf fra Mors. Hun har fået lov at holde sin kære Leica M5 (vist med normalobjektiv 50mm Summicron?), men jeg formoder hun nu arbejder digitalt. Hun bliver vist 70 iår?

KRASS CLEMENT – har ligeledes fået lov at støtte sig til sit kamera (som dog p.g.a. bevægelsesuskarphed ikke kan identificeres). Han er fotograferet i mørkekammeret ved siden af sin Focomat 1-c (jeg formoder det må være en 1-c, omend jeg ikke kan se color-filterskuffen). Han synes dog at have mere end eet forstørrelsesapparat (man kan vistnok se hjørnet af endnu en bundplade?), måske kunne det være den nyere Leitz med b-w hoved? Han bliver vist 69 i år?

Jeg har et par af Krass Clements bøger, som jeg sætter stor pris på.

KELD HELMER-PETERSEN. Jeg er ikke klar over om han lever endnu, i givet fald ville han være omtrent 85 år gl. Vistnok en af danmarks internationalt mest kendte fotografer?

Generelt kan det vel diskuteres, om en fotobog om billedkunstnere burde være med farver eller som her kun sort-hvid. En del af disse kunstnere er jo sikkert hypersensitive for farver og farvenuancer? Men forenklingen af udtrykket i og med at man udelukker farveparameteren gør det nok lettere at koncentrere billedet om personen.

Viggo Rivads billeder er med hensyn til komposition og teknik, og højst med en enkelt undtagelse, af høj klasse. En fin bog for 5 kroner!

(posteres tillige på http://blocnotesimma.wordpress.com )

Følg mig tillige på www.twitter.com/gamleboeger