Månedsarkiv: juni 2015

Petty News eller Det Små I Det Store

(29.6.2015/27.6.2015) Idag lørdag kostede bøgerne i Helligåndshuset 10 kr, hvilket – som det jo har for vane – resulterede i at jeg nu må forsøge at slæbe to store Aldi-poser med bøger hjem til Frederiksberg. Indtil videre er jeg dog kun nået til Burger-King. Og en eller anden venlig sjæl har efterladt dagens BT, hvorfor jeg over en kop kaffe ligesom sidst vil kigge lidt på de små nyheder i dagens avis før jeg går over til at fortælle lidt om dagens boghøst fra Forum Antikvariats forøvrigt altid besøgsværdige udsalg i Helligåndshuset.

Forsiden har – bortset fra de sportsnyheder, jeg som sports-ignorant af gode grunde ikke kan kommentere – tre emner. For det første terrorhandlingerne i Tunesien, Frankrig og Kuwait. Dem vil jeg helst ikke kommentere nærmere, forinden de er fuldt opklarede. Hvilket den slags angreb forøvrigt ikke plejer at blive, idet man synes at have for vane at gennemhulle den eller de pågældende angribere, der ikke undslipper, som en si (og med dum-dum kugler?), noget de færreste synes at kunne overleve. Og i så fald er de også undskyldt for at fortælle, hvem der er deres åndelige førere og financielle sponsorer?

Næste emne: Borrelia-alarm! Skovflåt og Borrelia er naturligvis godt stof, alene fordi de under uheldige omstændigheder kan være farlige.

Valget er forsidens tredie hovedemne. Men emnet er nu allerede skrumpet ind til en lille rubrik så at sige i marginen. Overskriften over Lars Løkke’s portræt lyder: “Løkke i Aftes: Det bliver en smal V-regering”.

Jeg synes at man allerede på selve valgaftenen kunne læse af Lars’ (og hans hustrus’?) kropssprog da de sammen gik op ad trappen til Christiansborg, omtrent sådan: Her kommer jeg, og jeg ved noget som I andre nok ikke ved: Jeg er nemlig praktisk taget allerede statsminister, med eller uden “de andre”…

Her må man tillige nævne noget, som de fleste kommentatorer synes helt at have glemt: At såvel Lars som især Helle kom stærkt forsinkede til festen. Og når “et par” samtidigt har været borte fra en fest og kommer “samtidig” tilbage, ja så plejer man vist ofte at gå ud fra, at de har haft “gang i noget”?

Sikkert har telefontrådene glødet, antageligt i timer, efter at valgresultatet lå temmeligt klart. Og hvad har man så aftalt?

Har S dog monstro ikke fremført et stærkt ønske om for enhver pris at holde Dansk Folkeparti væk fra 1) Justitsministeriet (Dong-salget, – har S og V ikke her en potentiel fælles interesse, jf. Venstres overbestyrelse evt. forbindelse til Dong?) 2)Folketingets Formandskab (En syltet historie om et formodet terroristisk overfald på Willy Søvndals hustru? – jf. en kort omtale i mit blogindlæg http://blocnotesimma.wordpress.com/2014/12/17/spooky-times-serialitet-eller-jakuza/ ).

Det ville i givet fald passe godt med hvad vi nu ser udfolde sig i den politiske kabale:

1) Dansk Folkeparti isoleres og dæmoniseres både af S og LA-K. Der må nok regnes med muligheden af en deal mellem S og LA-K, således at LA-K afholder sig fra at stemme om formandsvalget til Folketinget – måske mod visse ekstra modydelser fra S og V? For ærke-globalisterne er DF vistnok ærke-fjenden?

2) Løkke skamroser for åbent kamera og mikrofon Pia’s forudsætninger for formandskabet – næsten ud over alle rimelige grænser? Virker noget påfaldende – røgslør?

Forresten er det klart nok GLOBALISTERNE, som med beundringsværdig målbevidsthed og effektivitet har taget den totale magt, tilsyneladende uden at pressen og de øvrige politikere har nået at registrere hvad der er foregået: Ægte blitz-krig!

Man bemærker, at LA først var meget stram i betrækket og spåede en eventuel V-mindretalsregering en – meget – kort levetid. Men som få timer senere var meg som et lam og synlig tilfreds med bl.a. en væsentlig sænkning af topskatten indskrevet i regeringsgrundlaget. En imødekommenhed, som DF sikkert må kigge i vejviseren efter?

Så de tre Uber-Globalistiske partier S-V-LA må vistnok formodes at have sat sig godt og grundigt og tungt på magten? Måske enda bistået af de vistnok også meget globalistiske Radikale? Og hatten af for det: Det er naturligvis helt legitimt at kæmpe for det man har kært, når det sker indenfor demokratiets rammer. Og det er mig bekendt tilfældet, også uagtet at partiernes interne magtkamp kan være uigennemskuelig for outsiders og forøvrigt måske strengt taget ikke kan siges at være en del af grundlovens politiske processer?

Jeg gætter på, at S’s højrefløj har tilbudt at frede en V-mindretalsregering i det mindste et par år, som sagt evt. til gengæld for modydelser fom f.eks. “ingen Dong-undersøgelse” samt for enhver pris “ingen DF-justitsminister eller Folketingsformand”? De kan nu vistnok det der med at sjakre over i S’s højrefløj?

Og mon ikke Helle gik – d.v.s. blev gået af sine globalist-sponsorer? – bl.a. for at give plads for et parløb mellem Corydon og Lars, et parløb som en vis skarp kant mellem Lars og Helle fra valgkampen måske kunne have været til hinder for? Men altså mod til gengæld hvis overhovedet muligt at blive begavet med folketingets formandskab?

Og LA får sine skattelettelser – vel god globalistisk skattepolitik? – og DF får absolut, som også allerede meget tydeligt pindet ud af Lars, ingen som helst nævneværdig stramning af grænsekontrollen. Evt. vil de blive tilbudt flere og mere kameraovervågning – noget som mærkeligt nok er god DF-politik – en kameraovervågning som dog muligvis desværre først og fremmest er til glæde for de globale mafiaorganisationer (og sædvanligvis ikke ret mange andre?).

Man bem. a recent tweet på @gamleboeger: A major, unnamed US bank just last week had faced 30,000 #cyberattacks – 22,000 of them from criminal organizations…

http://blogs.wsj.com/moneybeat/2015/06/21/banks-barraged-by-cyber-stickups/

Utvivlsomt vil der være gode, prestigefyldte og skattefri “globale” stillinger til de implicerede fører-kamphaner, såfremt de står fast – hvad enten i FN, EU, IMF or whatever?

Side 5 har den altid læseværdige Søs Marie Serup en artikel om samme emne. Det er dog vistnok tydeligt, at hun er lidt forvirret – for hun har ikke nøglerne til mysteriet: Ding-dong-væk Og: Et brev om Willy Søvndals hustru sendt bl.a. til Folketingets Præsidium 11.dec.2014 Og: hvem sidder i Venstres (hemmelige?) overbestyrelse? Og: hvem skulle have været resp. skal være justitsminister?

Forresten håber jeg oprigtigt at Lars Løkke vil få held med sit (politiske) projekt – også uagtet jeg er alt andet end vaskeægte globalist. Men jeg mener det er vigtigt for demokratiet at magten skifter hånd jævnligt, og da Lars Løkke er en personligt sympatisk mand, og tilmed vistnok lige så intelligent som han er sympatisk, bør han naturligvis have chancen for at lave en ordentlig regering og føre en ordentlig politik.

Men tilbage til lørdagens BT. Side 16 får vi (endnu engang) at vide, at Karsten Rees søn tager tøjlerne i familiekoncernen. Men hvorfor ser vi ikke et billede af hovedpersonen – sønnen – i stedet for den selvudnævnte biperson?

Side 23 får vi en oplysning, som nok vil være ny for mange. Lars Løkke har en bror Knud Løkke, som har været venstre-kommunalpolitiker. Men som synes at mene, der er blevet for langt fra Venstres top – hovedbestyrelse? – til de menige medlemmer og stemmer ude i landet. Han vil ergo stifte et nyt parti “Frie Liberale”.

Men slut på denne lørdags petty news. Vi går så over til det lidt mere væsentlige, nemlig bogudsalget i Helligåndshuset.

Der har i det nu snart afsluttede (sidste dag imorgen søndag, prisen er da 5 kr) hollandske udsalg været usædvanlig mange nyere bøger om historiske emner. Herunder ikke mindst England og Frankrigs historie. Jeg vil nedenfor nævne en del af titlerne, og i et kommende indlæg give et par smagsprøver fra et udvalg (hvilket jeg er forhindret i idag, idet jeg har medbragt nogle gamle læsebriller, som forhindrer mig i at læse små typer).

1. BOURBON AND STUART. KINGS AND KINGSHIP IN FRANCE AND ENGLAND IN THE SEVENTEENTH CENTURY. Af John Miller. New York 1987, FranklinWatts, 272 sider, hardcover.

2. ITALIAN DYNASTIES. The Great Families of Italy. From the Renaissance to the Present Day. Af Edward Burman, 1989, 192 sider. Hardcover.

3. CHARLES I – THE PERSONAL MONARCH. Af Charles Carlton. 1983/84, London, Ark Paperbacks, 426 sider.

4. RESTORATION ENGLAND. Af Patrick Morrah. London, 1979, Constable, hardcover, 228s

5. LOUIS XIV – The Other Side of the Sun. Af Prince Michael of Greece. 1979, London, Orbis Publishing, Transl. Alan Sheridan, hardcover, 447 s.

6. HENRY II. Af W.L.Warren. 1973/77, London, Methuen, 700 s, desværre softcover.

7. LOUIS XIII THE JUST. Af A.LLoyd Moote. 1989, Uni.California Press, LosAngeles, 401s, paperback.

8. En halv snes bind af månedsskriftet FRA ALLE LANDE, de fleste red. af teologen og arkæologen L.Zinck. Årgangene ligger omkring 1870, og er typisk på omkr. 500 s. Udg. på Fr.Wøldikes forlag, København. Nogle få smagsprøver følger i næste inslag.

Men jeg vil forlade de venlige mennesker her på Burger-King for idag, med tak for kaffe og husly!

————————

Husk venligst at checke @gamlebøger ( www.twitter.com/gamlebøger ), som opdates med petty news næsten dagligt.

Posteres tillige på http://blocnotesimma.wordpress.com