Portrait Sitting With Bernhard Shaw – The Photographer

(16.aug.2016) Vi vil idag kaste et blik på 10 billige bøger, som jeg erhvervede en af de sidste dage i det nu afsluttede hollandske bogudsalg på Kultorvet her i Hovedstaden. Lad os altså se, om man i dagens København endnu kan få en “fornuftig” bog for en 5-er.

1. HOLGER DRACHMANNS UNGDOM. Af Paul V. Rubow. Kh, 1940, Munksgaard, 229s. Hæftet.
samt
2. HOLGER DRACHMANN 1878-1897. Af Paul V. Rubow. Kh, 1945, Munksgaard, 228s. Hæftet.

Der er tale om de to første bind af Rubow’s 3-bindsværk om Drachmann fra forfatterens mere modne år; Rubow er aargang 1896. Begge bind er pæne og velholdte, første binds titelside prydes af en sentens af La Rochefaucauld: “Qui vit sans folie, n’est pas si sage qu’il croit”.

En og anden vil måske synes, at det er da “folie” af undertegnede ringhed at kaste mig over et digert værk om en – vistnok næsten udenlukkende – skønlitterær forfatter, også uagtet samtiden regnede ham for “utvivlsomt den største forfatterbegavelse, vi nu har” (bd. 2, s.116). (Og det er da også sikkert nok, at jeg ikke i.t.v. drømmer om at læse nogen af Drachmann’s poetiske- eller prosa-fortællinger fra ende til anden).

Forklaringen er naturligvis, at Rubow vistnok må forventes ikke alene at omhandle Drachmann, men tillige en god bid af det litterære miljø og kulturelle parnas i Danmark i den omhandlede periode. Og kan man i det stykke mon have en dygtigere og mere elskværdig guide end samme dr. Rubow?

Her er en lille smagsprøve (bind 2, s.72):

“Vinteren 1880-81 blev forskrækkelig hård, og digteren fik at mærke, hvor kuldskær han var. Som et minde om den hårdeste måned står den lille skitse “DA ISEN SKRUEDE”, dateret Vedbæk 7.febr.81, trykt i Ude og Hjemme og siden i SMÅ FORTÆLLINGER, og ledsaget af digtet “FORAN ISVOLDEN” samt to prægtige tegninger.

“Isskruning var, som vi allerede har set, en af digterens aandelige livretter. Denne skildring af, hvordan isen tager brohovedet, hører til hans allerbedste prosastykker.

“Et vidne til familien Drachmanns husliv paa denne tid var Karl Gjellerup, i hvis kendte, berygtede digtsamling RØDTJØRN der findes et interiør fra Taarnhøj, dateret i februar 1881 og oprindelig trykt i Dags-Avisen. De to kvinder her skildres, er Emmy og hendes tvillingsøster Valborg, som en tid boede hos Drachmanns, og efter at have ægtet grosserer Nissen, havde bopæl i nærheden af dem i Vedbæk. Gjellerup var endnu helt selvstændig efteraber af Georg Brandes og Drachmann.

“En anden god ven var dr. Scheuermann og hans hustru fra Hørsholm, belæste og musikalske mennesker. Blandt Vedbæks beboere omgikkes man særlig kromanden Jens Larsen (d. 1921), i kroen fandt digteren stof til sine søhistorier.

“En meddeler af en egen art var toldassistent Christoffersen, af hvis mundtlige geni der er bevaret en smule i TOLDASSISTENTENS FORTÆLLINGER, i SMAA FORTÆLLINGER 1884.

“Opholdet i Vallerød og Vedbæk med de stadige udflugter til Rungsted gav digteren meget stof til hans fortællinger. Navnlig er samlingen VILDT OG TÆMMET rig paa motiver fra Vangaa, som han kalder fiskerlejet (Rungsted).

“Det gælder om disse historier som om de tidligere, at de endnu virker indtagende ved deres livsfriske opfattelse af menigmand. Stadig tillader digteren sig at indlægge rundt om stemninger og repliker, som ikke helt kommer paa de indfødtes regning.

“Ligesom fiskernes betragtninger paa vraget i EN NUTIDS SAGA undertiden er sufflerede af forfatteren, saaledes er f.ex. den gamle Elias, fiskerlejets konge i SKRAAPLANER, i nogen grad en litterær figur. Der er noget stort og tragisk i hans kamp mod forfaldet blandt fiskerbefolkningen, men ganske realistisk er typen neppe.”

3. DANSKE FOLKEMINDER. Udvalgte Afhandlinger og Artikler af Hans Ellekilde. Kh.,1961, Rosenkilde og Bagger, 229s. Hæftet.

Fra indholdsfortegnelsen: Sommer i by i Nordsjælland. – Træet på Tis Eng. – Odinsjægeren paa Møn. – Sagntypen den begravne Havmand. – Folkesagnene om Niels Ebbesens hjemsted. – Nordsjællandske Folkesagn om Dronning Margrethe og hendes Forældre. – Svensken for Nexø 1645. – Jens Glob den Haarde. – Herregaarden Lindenborgs Sagnhistorie. – Sidsel Jensdatter.

Umiddelbart efter stykket “Svensken for Nexø 1645″ bliver vi sendt til rigets diametralt modsatte hjørne Thy og Hanherred, i stykket “Jens Glob den Haarde” (optaget fra Historisk Aarbog for Thisted Amt 1933).

Globernes sædegaard regnes vistnok at være Vesløsgaard på Hannæs i Vester Hanherred. Fra artiklen gengives følgende lille stykke (s.147):

“I al fald ændredes stillingen for biskop Oluf, da Jakob Erlandsøn Palmesøndag 1254 var blevet indsat som ærkebiskop i Lund. I processen mod Jakob Erlandsøn 10 år senere lykkes det på et tidspunkt af processen for kongepartiet at udvirke et skarpt tilrettevisningsbrev til Jakob Erlandsøn fra Pave Urban den Fjerde.

“I dette brev, udstedt d. 4.april 1264, opføres det blandt meget andet paa Jacob Erlandsøns synderegister, at han har gennemført indsættelsen af biskop Oluf af Børglum imod Pavens vilie. Det hedder i dette Pavebrev om ærkebispen:

“Hvor hørig og lydig du fremdeles har vist dig og stadig viser dig imod os og Pavesædet, ses tydeligt af din fordømmelige adfærd i sagerne angaaende Børglum og Aarhus kirker i sin tid, da disse stod ledige.

“Ti over den ene af dem, Børglum, indsatte du tværtimod Pavestolens bud og bestemmelse en vis Oluf, der var stærkt i vanry for adskillige grove forbrydelser, og til den anden kirke, Eriks aabenbare avindsmand – han siges nemlig at have ryddet Kongens fader af vejen ved gift – og det, mens valget af vor ærværdige broder, Bisp Tyge af Aarhus, endnu henstod uafgjort ved Pavestolen.”

4. SHAW THE VILLAGER AND HUMAN BEING. A Biographical Symposium. Assembled and narrated by Allan Chappelow. NewYork 1962, Macmillan Co. 354 s. Hardcover, m.originalt omslag. Ill.

Indeholder o. 55 korte stykker om Shaw – i form af en erindring, iagttagelse eller anden meddelelse. En morsom og flot bog for en 5-er.

Det første indlæg, af Chappelow himself, omhandler for en stor del sidstnævntes erfaring med at fotografere Shaw i 1950. Her en smagsprøve (s.11f.):

“Well, what do you want? he asked.

“I want to take a photograph, I replied, as I did of Sidney and Beatrice Webb, H.G.Wells, and Gilbert Murray. I know you hate being photographed nowadays – but…may I take just one – please?

“You have the ckeek of the devil, he said.

“I replied that I was the Devil’s Disciple, so what did he expect? He chuckled, then burst out laughing. What sort of camera do you use? You haven’t got it with you.

“I produced it shyly from my pocket and he took it from me and began to make a close examination of it. He then asked many technical questions which revealed that his old interest in amateur photography was still very much alive.

“What make is it? “A Voigtländer. “What model? “A Voigtländer Vito.

“A Vito? I have seen it advertised in THE AMATEUR PHOTOGRAPHER. How many pictures does it take on a film, thirty-six? “No, twelve.

“Only twelve? That’s useful. My camera is a Zeiss Contax. It cost me £150. It takes thirty-six. That’s no good. It takes a long time to get a film finished. Then he went on to tell me about his book BERNARD SHAW’S RHYMING PICTORE GUIDE TO AYOT SAINT LAWRENCE, illustrated with his own photographs, to which he was then putting the finishing touches.

“I told him I had once possessed a Contax too, but liked the larger negative size, 2-1/4 inches square, as against the 35mm of the Leica and Contax. He seemed impressed with this.

“Next he asked: Which is the shutter release – oh, here – I mustn’t press that. Has it got a rangefinder? (it had) – let me see. He put the camera to his eye. What an extraordinary sensation it was as George Bernard Shaw took off those curious spectacles of his and peered through the rangefinder windows and focussed the camera on – ME!

“Then he experimented with various other controls. His features lit up with an expression of child-like wonder and fascination as he did so. (“Compur shutter? – Mine is focal-plane. SKOPAR – is that a good lens? I can see it’s coated.”)

“At length, his curiosity abated, he handed it back to me with evident satisfaction, and said briskly, – You can take as MANY photographs as you like. Where would you like me – indoors, or out? (AND I HAD COME WITH ONLY HALF A ROLL OF FILM, so little hope of success had I).

“I was overjoyed. Hesitatingly I said “Indoors,” thinking that this would be more convenient for him; but before I could finish the sentence, he broke in: “Take some in, and some out”. I could scarcely have had a more helpful and co-operative sitter.

“He got up and walked over towards the bay window, in the semicircle of which were about fifteen bronze busts or full-length statues. I will draw the curtain if you like, he said.

“No – just stand where you are. It will make a good back-ground, I replied. He smiled genially, and I took my first picture.”

Blandt de øvrige indlæg i SHAW THE VILLAGER bl.a. af Shaws chaufør gennem 31 år, hans husholder, postbud, naboer m.m.fl. Men opgaven idag er at fortælle lidt om 10 billige bøger, og jeg må beklageligvis lægge Shaw væk for nu.

5. AF MIT LIVS OPLEVELSER – 1880-1948. Af Anton Andersen. J.Jacobsens Boghandel Skjern, 1948. 47s. Hæftet.

Anton Andersen var købmand i Rækker Mølle, en stationsby beliggende mellem Skern og Herning. Men han stammer fra Thy, født og opvokset i Hunborg. Da jeg og mine søskende er født og opvokset i en landhandel i den nordenfjordske – Øsløs Brugsforening på Hannæs – vil jeg ikke undlade at gengive en smule af første kapitel – Min Barndom samt kapitel 4: Noget Ved Siden af:

“Jeg er født 1. februar 1880 i Hundborg i Thy. Mit hjem var et hus med tilhørende 14 tdr.land. Vi børn fik tidlig lært at bestille noget, idet der ikke var alt for gode økonomiske kaar til stede.

“Tidlig måtte vi ud at tjene. Mine forældre selv sled i det. Min far havde i lang tid hyre som mælkekusk til mejeriet, og foruden at passe bedriften handlede han med fisk, som han hentede i Vorupør.

“Selv om der i vort hjem ikke var rigdom til stede, led vi ingen nød, langtfra. Altid var der nok at spise, og maden var god og veltillavet. Med tøjet gik det ogsaa, men det var nu ikke altid morsomt at være nr. 6 i rækken af søskendeflokken, hvilken placering var min.”

Fra kapitel 4, Noget Ved Siden Af (s.10):

“Fra jeg var 7-8 aar gammel, stod min lyst til handelen, til at komme i købmandslære. Naar jeg talte om dette med mine forældre, slog de det altid hen. Det blev betragtet som noget “ved siden af”.

“Alle mine søskende var ved landbruget, det var da saa ligetil, at ogsaa jeg skulde gaa den vej. Men aldrig har jeg haft hverken lyst eller evne dertil. I foraaret 1896 fik jeg af mine forældre lov til at komme i handelslære, og da jeg kunde “komme ind” i Snejstrup, en lille by i Hundborg sogn, begyndte jeg ved handelen dér hos købmand A.L.Andersen d. 1.maj 1896.

“Hvor var det herligt. Tænk, at komme til at ekspedere; hvor var jeg glad for at begynde. Det var nu ellers en streng plads, og mine kræfter var ikke særlig mange. Jeg var lille af vækst; min ældre og en del større broder drillede mig godt, inden jeg begyndte paa handelen, bl.a. ved at sige. “Anton, du er så lille, du kan ikke se over disken. Du maa have en lille trappe, du kan løbe opad en gang imellem og raabe; Er der nogen kunder”. Det var jo ikke pænt sagt af min bror!

“Vi begyndte ret tidligt – om morgenen lukkede forretningen op kl. 6-6.30, og lukkede den først kl. 11 om aftenen ((Forresten præcis samme arbejdstid min far havde i 1960 i Banegaardskiosken på Rungsted Station – kl. 05.30 til 22)).
Om søndagen begyndte vi samme tid, arbejdede saa til kl.9-9.30. Naar saa kunderne var forsvundet, forestod der et oprydningsarbejde, men vi var færdige med butikken og var klædt om, til vi skulle spise til middag ved 12-tiden.

“Saa var vi fri til kl.4. Ved den tid aabendes forretningen igen indtil kl.8 om aftenen og søndag eftermiddag var det mest unge mennesker, der fyldte butikken. Så handledes der om piber, urkæder, lommeknive, punge m.m.

“Betegnende for den tid var det, at prisen paa de dele altid var sat saa højt, at der kunne “prides”, slaas af, hvilket i regelen skete. Endnu mindes jeg, hvor jeg syntes, det var skammeligt, at den, der stolede paa os og betalte, hvad der blev forlangt, blev forfordelt, uretfærdigt behandlet. Men det var almindeligt den gang.”

Der er jo ikke som ved bogen om Shaw tale om “en morsom og flot bog” men absolut for undertegnede en “morsom lille” bog. Forøvrigt vel et ærketypisk udsalgsbogfund: Ingen aner den eksisterer, hverken boghandler eller den potentielle læser; den bliver med sikkerhed ikke listed i antikvariat.net, men i givet fald nok hurtigst muligt makuleret?

6. EN JYDSK KULTUR-PERSONLIGHED. EN BOG TIL RICHARD GANDRUP. Aarhus, 1955, Søren Lunds Forlag. 175 s. Hæftet.

Fra indholdsfortegnelsen: Jul. Bomholt: Den Sprængte Idyl. – Martin A. Hansen: Kuling over Vandfuld Herred. – Hans Povlsen: Limfjordsdigtere. – Thøger Rasmussen: Richardt Gandrup og musikken. – Hans Hartvig Seedorff Pedersen: Verset i Hverdagen. – Peter Skautrup: Hanherredsmål hos Gandrup. – Helge Topsøe-Jensen: Digteren Richard Gandrup.

Forfatteren er født 1885 i skolen på Aggersborg Rimme, nærmeste nabo til det i flere af mine tidligere indlæg nævnte Gøttrup sogn, Vester Hanherred. Han voksede op i Fjerritslev, hvor faderen var lærer fra 1887-1921. Fra boghandler Søren Lund’s biografiske skitse af Gandrup gengives (s.86):

“Hjemmet var stærkt præget af forældrenes mange interessefelter og blev samlingssted for åndeligt og kulturelt interesserede folk fra vidt forskellige kredse og milieu’er. Gandrup har i “Danske Hjem ved Aarhundredskiftet” (Hirschspung, 1949) selv givet en skildring af livet i Fjerritslev skole.

“Han kom her i nær berøring med den folkelige grundtvigianisme, hvis førstemand var frimenighedspræsten i Klim, Søren Anker Møller, og hvis grundstamme var bønder fra nær og fjern, der gennem højskoleophold i de unge år var paavirket for livet.

“Også Indre Mission havde fast tag i store dele af befolkningen, takket være den ejendommelige præst i Kollerup, N.P.Madsen, der skabte en omfattende vækkelse på egnen, og som Richardt Gandrup har givet en portrætskitse af i sin roman “Mørket”.

“De politiske bølger skyllede inde over hjemmet (den stoute venstrefører N.P.Madsen-Mygdal var faderens morbroder), og de fleste af tidens “bevælgelser”, afholdssagen, fredssagen, kvindesagen, husflidssagen, andelssagen og andre beslægtede sager optog forældrene, der begge hørte til de ledende i de respektive foreninger, der dannedes til sagernes fremme. Mange foregangsfolk udefra var hyppige gæster i hjemmet.”

7. FRA MIN BITTE-TID. En Kulturhistorisk Selvbiografi. Af Jeppe Aakjær. Kh, 1928. Gyldendal, 228 s. Ill, Indb.halvshirting.

Fra Jeppe Aakjærs velkendte erindringsbog, vistnok fast inventar hos landbefolkningen i Nord Jylland i mine forældre og bedsteforældres tid, gengives følgende smagsprøve (s.149):

“Det sværeste, der blev mig budt i denne tjeneste, var mit arbejde ved en mekanisk smørkærne, der var installeret i gaardens mælkekammer, og som dreves rundt ved et stort svinghjul, som jeg purk skulle holde i en stadig roterende bevægelse.

“De to trælkvinder, der byttedes til at dreje grottekværnen i det gamle oltidssagn, kan ikke have haft det strengere end jeg ved denne djævelske indretning.

“Den var omtrent af voksen mands højde, jeg maatte staa paa en skammel for overhovedet at kunne naa haandsvinget, der skulde føres rundt uafladeligt uden ophør for at piske smørret frem. Når jeg havde gjort en halv snes omdrejninger, drev min skjorte af sved.

“Om jeg standsede et øjeblik for at puste eller tørre den nedløbende sved bort fra brynene, var Anna strax over mig, det gik jo ikke an at standse midt i arbejdet, saa blev fløden kold og kærningen mislykkedes.

“Jeg græd i smug de afmægtigste taarer, men her hjalp ingen kær’ mor, arbejdet maatte føres til ende, og det kunne sommetider vare timelænge, før smørret viste sig, og jeg kunde faa min afsked.

“Dette gentog sig omtrent daglig. Der er aldrig blevet budt mig strengere arbejde; det sortnede for mine øjne og mine lunger gik som en blæsebælg; men jeg vilde ikke gi mig, selv om det knagede i mine sideben.

“Man vil forstaa., at jeg var glad, da sommertjenesten var tilende, og jeg atter vendte tilbage til mit hjem i Aakjær med 18 blanke kroner i min fregnede haand som udbytte af al min salte sved. Det var mig en bitter skuffelse, at far, da jeg kom hjem, tog alle de 18 kroner og bare gav mig en eneste tilbage igen. Jeg gjorde mig vistnok adskillige tanker, da jeg stod med denne ene krone i haanden som eneste vederlag for tre fjerdingaars endeløse slid blandt fremmede.”

*****

De tre resterende titler må jeg lade ligge til et kommende indlæg.

8. KRISTINA AV SVERIGE. Af Oskar von Wertheimer (oversat fra tysk). Stockholm, 1939, Medéns Förlag. 300s. Ill. Indb. i Halvshirting.

9. CHARLES EDWARD STUART. The Life and times of Bonnie Prince Charlie. Af David Daiches. London, 1973, Pan Books. Paperback, 316 s. Ill.

10. SOPHIE, ELECTRESS OF HANOVER. Af Maria Kroll, London, 1975, 319 s. Paperback.

*****

Cross-posted on www.gamleboeger.dk and http://blocnotesimma.wordpress.com

Visit me on www.twitter.com/gamleboeger

Skriv et svar